Vandtæt plantekumme Kummer og krukker til indendørs brugs skal være vandtætte, dette kan enten gøres ved at montere en plastindsats, eller ved at behandle kummerne / krukkerne indvending ved Primer92, som er en form for kunstharpiks. Selvvandingssystem. Som gromedie anvendes Leca, systemet, vi bruger, benævnes "Semihydrokultur". Dette betyder, at planter plantes som hydrokultur, men der anvendes jordplanter, i stedet for hydroplanter. For at få en fornuftig start benyttes en fibervæge ved kummer, højere end 40 cm. Mindre kummetyper end dette behøver ikke væge, da afstand fra bunden af krukken til jordklumpen er så lille, at vægen ingen gavn gør.Der anvendes væge i alle vindueskummer. Vægen klippes i passende længde, således at den starter i bunden af kummen / krukken. Herefter fyldes op med Leca til den ønskede plantehøjde, og den overskydende væge føres henover Lecalaget, og føres ned i Leca'en mod bunden. Det betyder, at en nytilplantet krukke straks vil føre vandet op til jordklumpen. For at undgå, at der "løber" Leca ind gennem sien, skal de første 10 cm. i bunden af en gulvkumme være med Leca 10 - 20 mm. Resten fyldes op med alm. Leca 4 - 10 mm. DECOPLANT anvender Leca som gromedie, da vi derved undgår omplantning af gamle beplantninger, da Leca er et inaktivt gromedie, der ikke omsættes, som Sphagnum gør. Omsætning betyder, at Sphagnum gennem omsætningen bliver til humus, der bliver så fast, at der ikke kan komme ilt ned til plantens rødder, hvorved den kvæles. Vandingsrør gulvkummer. For at kunne se, hvor meget vand plantekummen indeholder, monteres et vandingsrør: sort plastrør ø25 mm. med svømmer og si i bunden og låg i top, så man kan se, hvor meget vand, der er i reservoiret.. Vandingsrør vindueskummer. For at kunne se, hvor meget vand plantekummen indeholder, monteres et vandingsrør: brunt plastrør ø10 mm. med svømmer og si i bunden og låg i top med et måleglas, så man kan se, hvor meget vand, der er i reservoiret. Pynt Til sidst pålægges pyntemateriale i form af BlackStone 5 - 10 mm, bark eller andet. Alle gulvkummer står på det, vi kalder en glideplade, der hindrer kondens skader på gulvet. Den forhindrer også, at der bliver ridser på gulvet, hvis kummen flyttes, uden at blive løftet. Som alternativ kan benyttes hjulplader i træ eller metal. Alle vindueskummer påsættes EasyGlide dupper, der har samme funktioner som glideplader. Vandingsråd. Vand aldrig mere en ca. 30% af kummens høje, for at undgå at planten drukner. Eksempel: Er kummen / krukken 100 cm. høj,vandes til flyderen er 33 cm. over lågkant.
Gødningsråd. DECOPLANT anbefaler med dette Semihydrokultur at anvende langtidsgødning, som betyder, at vi gøder 1 - 2 gange om året; 1. gang om foråret til alle planter,der forventes levetid mere end et år endnu. Hvis planten står lyst og varmt,anbefales ekstra gødning i løbet af eftersommeren. DECOPLANT anvender pt. gødningen Hakaphos Spezial. 16+8+22(3).