Blomsterbutikken er åben: Tirsdag - Fredag 10 - 17, Lørdag 10 - 14

 

0item(s)

Din indkøbskurv er tom.

Product was successfully added to your shopping cart.

Få jul i hjemmet

Både klassisk, gammeldags og moderne

Lad julemåneden december blive årets hyggeligste i familien uden stress og jag. Kom og få inspiration til julepynt eller færdiglavede dekorationer hos DECPOLANT i vores hyggelige blomsterbutik, der oser af jul i alle afskygninger. Jul og nytår banker på døren, og det er blevet mørkere udenfor. Så vi har brug for at blive mødt med lys og varme inden døre, ligesom vi byder naturen inden for i hjemmet i form af gran og andet grønt. Leder du efter ét sted, hvor du finder inspiration og materialer til den fuldendte jul, så kig forbi blomsterbutikken i Herskind. Butikken er det perfekte sted at finde værtindegaver som buketter, blomster, planter eller nips til de mange skønne komsammener og julefrokoster her i den mørke tid.

Vi har udvidet vores åbningstider frem til jul, så du kan tage børn, veninder og familie med på en herlig inspirationstur, og endda købe familiens juletræ med hjem ved samme lejlighed.

Flere juletemaer og farvetoner

I år har vi pyntet blomsterbutikken op i flere temaer, så der er noget for alle juletemperamenter.

Er du til cool skandinavisk jul har vi et område, der er køligt afstemt i hvide nuancer – også her med nisser, der selvfølgelig passer til denne lyse stil.

For den romantiske og feminine juleelsker har vi et område med yndefuldt pudderfarvet juleinspiration med de skønneste produkter.

Den nye trend er pyntegenstande i træ og naturprodukter i hjemmet, og vi har et fantastisk sortiment af skønne træprodukter, bl.a. herlige trægevirer, rensdyrhoveder med gevir og de fine juletræer, der kan genbruges fra år til år i den private juleudsmykning.

Overordnet har vi et stort udvalg af nisser, både de helt moderne men også mere traditionelle, der lyser op i ethvert hjem og får både unge og gamle julehjerter til at smelte.

ÅBNINGSTIDEROnsdag - fredag 10-17
Lørdag 10-14

ADVENTSÅBENT1. advent 2/12 10.00-14.00
4. advent 23/12 10.00-14.00