Byd julen hjertelig velkommen

Juledekorationerne er lavet i den kendte DECOPLANT design og kvalitet i forskellige størrelser og farver.
I år har julen et moderne miks af det klassiske og det naturlige. Den klassiske jul har fået et ekstra strejf af naturelementer,
og med vores dekorationer bringer du på fineste vis naturen indendøre med mos, husløg, fyrregrene, kogler.
De er pyntet med klassiske juleelementer som kugler, glimmer og bånd.

Alt kan bestilles i shoppen og leveres fra den 20. november 2019.

Pynt op med julestjerner

Julestjernen står smukt julen over i de fleste hjem eller kontorer og er blevet en ligeså naturlig del af julen som julepynt og adventskranse. Julestjernen er en helt almindelig stueplante, som opnår den smukke højrøde farve eller den fine hvide farve ved at stå i mørke i op til 14 timer om dagen. Dette sker hen over efteråret, og så beholder planten farven julen over.

Julestjernen er med sine farvede højblade en af julens smukkeste planter og er perfekt at pynte op med. De er desuden nemme at passe, og kan sagtens blomstre i op til tre måneder. Sæt den gerne et lyst sted og ved en normal stuetemperatur på 18-22 grader. Den skal vandes regelmæssigt, men efterlad ikke overskydende vand i underskålen. Når planten blomstrer, er det ikke nødvendigt at give den gødning.

Årets juledekorationer

Skab en hyggelig stemning på kontoret eller i hjemmet hele julen med en kreativ og smuk juledekoration. Vores juledekorationer har i år fået et ekstra strejf til den klassiske jul. Vi har gjort brug af naturelementer som mos, husløg og fyrregrene – til trods for mørke og kolde dage er naturen stadig fuld af liv, hvilket kan være godt at blive mindet om.

Når vi bruger grønne planter i vores juledekorationer, så får de ikke kun et skønt naturligt udseende, men de holder desuden længere. Dekorationerne er pyntet med messing- eller kobberstager og forskelligfarvede julekugler og bånd. Alle vores dekorationer kan købes med enten stearinlys eller LED-lys.

Et smukt juletræ hele julen igennem

Gør julen flottere, skønnere og grønnere med et juletræ fra DECOPLANT. Vores juletræer er normannsgran i den højeste kvalitet. Normannsgran er ikke kun utrolig smuk med store blanke og mørkegrønne nåle, men holder sig længere indendøre end de fleste andre grantræer. Derudover smider de ofte færre grannåle sammenlignet med andre typer træer som f.eks. et rødgrantræ.

Intet skaber en dejlig julestemning og hyggelig atmosfære som et pyntet juletræ med lys og kugler. Vores juletræer fås i mange størrelser; fra de helt små på 1 meter til de større eksemplarer på 6 meter. Du kan med fordel lade træet stå i en juletræsfod med vand, så kan det holde sig frodigt og grønt i længere tid.

Kunstige grankranse

Som noget nyt i år kan du købe flotte og naturtro kunstige grankranse hos DECOPLANT. Med en kunstig grankrans er det nemt og hurtigt at pynte op til jul. Begge kranse er dekoreret med et LED-bloklys, træelementer og bånd.

DECOPLANTs julekatalog 2019

Vores julekatalog er nu klar. Du har mulighed for at se det online, downloade og printe det, hvis du har brug for at tage et kig på vores julevarer senere. Du er naturligvis meget velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til bestilling og levering.