Et sommerligt pust til hjemmet og haven med den skønne celosia

De eksotiske og spændende celosia er en lille slægt af prydplanter i amarantfamilien, der oprindeligt stammer fra det tropiske Asien, Amerika og Afrika. Et særligt fællestræk for planterne, er deres smukke og meget iøjnefaldende farverige blade og blomster.

Celosia er velegnet som stueplante, men du kan også sagtens nyde plantens dejlige farver i en krukke på terrassen eller i havebedet. Planten tåler dog ikke frost, så vær sikker på at nattefrosten er ovre, før du potter den i krukker udendørs eller planter den ud i haven. Du får glæde af celosias smukke blomster fra juli til oktober.

De mest populære arter er celosia cristata, Hanekam (billede 1 nedenfor), og celosia plumosa, fjerbusk (billede 2 nedenfor).

Sådan passer du en Celosia

Celosia er let i forhold til pasning, og planten vil ikke komme til at kræve meget af din opmærksomhed. Du skal først og fremmest sørge for at placere din celosia lyst, men uden at den står i direkte sol.

Vil du gerne have din celosia stående i en krukke på terrassen eller nyde den udplantet i haven, bør du først gøre det, når der ikke længere er risiko for nattefrost. Udendørs skal planten også være beskyttet for fuld sol.

Dernæst er det vigtigt, at du holder jorden fugtig – den må ikke tørre ud. Er det særlig varmt eller tørt, så giv din celosia lidt ekstra vand.

Sidst bør du sørge for at gøde planten månedligt fra marts til oktober. Er du opmærksom på disse tre ting – lys placering, jævnlig vanding og let gødning – så vil du få glæde af de smukke og farverige planter til langt ud på sensommeren.

Køb din celosia i blomsterbutikken

Se vores udvalg af celosia i blomsterbutikken i Herskind.  Adressen er

Langelinie 75, Herskind, 8464 Galten.

Du kan besøge butikken i åbningstiderne

Tirsdag – fredag kl. 10.00-15.00 og

Lørdag kl. 10.00-14.00

Ovenstående åbningstider gælder fra uge 27 til og med uge 32.