Blomsterbutikken er åben: Tirsdag - Fredag 10 - 17, Lørdag - Søndag 10 - 14

 

0item(s)

Din indkøbskurv er tom.

Product was successfully added to your shopping cart.

Tilfredse kunder er alt

Med DECOPLANT som samarbejdspartner er du sikker på, at du som kunde selv bestemmer planterne, og at det ikke er lagerbeholdningen, der er afgørende for, hvad du får. Her kan du møde DECOPLANTs indkøber Støtte. Nej det er ikke en fejl. DECOPLANTs indkøber på lageret ved hovedsædet i Herskind lyder navnet Støtte, selvom hun hedder Stine. Tolkes navnet ”Støtte” som ”fundament”, så passer det utrolig godt med indkøber-funktionen i DECOPLANT. Uden de rette indkøb, ingen glade servicegartnere og ingen glade kunder. Støtte mener, at hendes fornemste opgave er, at servicere gartnerne. Hun indkøber efter gartnernes bestillinger, der altid er afstemt efter kundeønsker. Det er DECOPLANTs filosofi. Varerne lægges herefter på lageret, prissættes med stregkoder, og til sidst pakkes varepartierne til de rette gartnere. Alle servicegartnere henter således varer fra deres egne containere hver uge. Støtte har en fortid som servicegartner og forstår, hvor meget det betyder, at der er orden i tingene og at de rette, friske planter er at finde på hylderne.


Indkøber med gartner-erfaring

Støtte er ansvarlig for indkøb af planter, mens indkøb af varer til blomsterbutikken samt krukker og plantekummer varetages af direktør Claus Stoustrup. Planter tilhører den naturlige verden, og Støtte betragter sig som et analogt menneske. Endda så meget, at hun ikke engang ejer en PC derhjemme. Men det forhindrer hende ikke i at søge og finde de skønneste planter i hele verden. DECOPLANT handler helst i Danmark. Nødvendige specialiseringer for at overleve i et presset marked har betydet, at der er færre gartnerier herhjemme, og der fokuseres ikke på større kontorplanter til erhverv. Støtte og direktøren har været på inspirerende messer i Holland, og de har oplevet, hvor meget planter fylder i indretning og modebilledet samtidig med, at verden bliver mere og mere digitaliseret.


Moden i det grønne univers

”For to år siden skulle alle have kaktusser,” fortæller Støtte ”og her er det ofte boligmagasinerne, der dikterer plantemoden, så alle kunderne vil have det, de har set i reportager.” Og at planter bare er kanon-hotte på arbejdspladserne såvel som i private boliger afspejles i følgende historie. Den populære grønne ”fingerplante” Filodendron Monstera var pludselig uopdrivelig. Støtte forsøgte alle steder også, men alle gartnerier, der dyrkede planten havde udsolgt. Det viste sig, at IKEA havde opkøbt alle Monsteraer i hele Europa. ”Det siger noget om, hvor hot det grønne i indretningen er,” understreger Støtte, ”at man anerkender de positive sider ved grønne planter og hvor vigtigt det er for miljøet og menneskene, ja nogle steder endda for akustikken på en arbejdsplads.”