DECOPLANTS guide til plantepasning
Nogle gange er gode planteråd dyre. Men hjælpen er nær! - Når du køber planter hos DECOPLANT rådgiver jer naturligvis, hvis I som virksomhed har besluttet at passe kontorplanterne selv.
Vi har samlet gartnernes bedste planteråd til at lykkes med det grønne. Frodige, friske planter er nemlig bedst til at rense luften, men hvordan får man dem til at trives?
7 gode råd til arbejdspladser, der selv vil passe planterne
7 GODE RÅD
TIL ARBEJDSPLADSER, DER SELV VIL PASSE PLANTERNE

Vanding
De fleste planter må ikke tørre ud, men heller ikke vandes for tit. Nogle planter er plantet med væge – dvs. planten trækker væde op efter behov. Dermed skal der ikke vandes ret tit. Her vandes cirka op til en tredjedel af krukkens højde.

Sunde rødder
Køber man planter, der står i jord/spagnum, skal de plantes om hvert andet år. Planter i moderne inaktive plantemedier (f.eks. leca) sikrer ilt til rødderne altid.

Plantevalg
Vælg robuste planter, der passer til de lysforhold, hvor de skal stå. Se nederst, hvilke planter der er bedst.

Find en ansvarlig
Vælg én ansvarlig plantepasser, som har interessen og lysten til det. Er der flere om ansvaret, går det som regel galt, fordi der ikke er kontinuitet i arbejdet.

Gødning
Brug langtidsgødning, så skal der kun gødes en gang om året – bedst i april. Står planten meget lyst og varmt gødes en ekstra gang i løbet af sensommeren. Korttidsgødning gives en gang om måneden.

Rengøring
Planterne skal holdes rene for støv. Det gøres ved at tørre af med en mikrofiberklud. Støv hæmmer væksten og dermed den sunde effekt af planterne. Støv kan i øvrigt skabe andre problemer i indeklimaet.

Beskæring og opbinding
Nip visne blade af og vær ikke bange for at beskære planterne. De bliver blot tættere og kan formes, som man ønsker det.
Bilv guidet til plantepasning af vores gartnere
Hos DECOPLANT deler vi ud af vores erfaring fra mange års professionel planteservice. Vores gartnere har passet planter i virksomheder, butikker og institutioner – og nu deler vi deres bedste tips med dig, så du kan få succes med dine egne planter derhjemme.
Uanset om du har grønne fingre eller ej, finder du her gode råd til plantepasning, som sikrer sunde og frodige planter i din stue, dit køkken eller på hjemmekontoret. Fra lys og vanding til gødning og luftfugtighed – vi guider dig hele vejen. Brug vores Chat eller kontakt os her
