Guldvin – også kendt som pothos eller djævleplante – er en utrolig robust og frodig klatreplante med smukt marmorerede grøn-gule blade. Den tætte vækst og de lange ranker skaber et fyldigt, grønt udtryk og gør planten ideel til hjørner, kontorer, gange og større rum, hvor man ønsker maksimal grøn effekt.
Denne plante har stået hos AGF som en del af klubbens indretning og har været med i hverdagen på Ceres Park. Nu får den nyt liv hos dig som en del af AGF ReLove Collection. Der medfølger et certifikat, der dokumenterer plantens oprindelse fra AGF.
Placering og lys
Guldvin trives i næsten alle lysforhold – fra lyst, indirekte lys til let skygge. Jo mere lys, jo stærkere træder den gule marmorerede farve frem. Undgå direkte sol, der kan give bladskader.
Pasning
En af de mest taknemmelige stueplanter. Vand, når de øverste par centimeter jord er tørre, og undgå at lade planten stå i vand. Guldvin vokser hurtigt og kræver minimal pleje – perfekt til både private hjem og arbejdspladser.
AGF-certifikat
Denne plante er en del af AGF ReLove Collection og leveres med certifikat, der beviser, at den har stået hos AGF.

