Scindapsus pictus Ø27 / 150 cm høj

Scindapsus pictus er også kendt som 'måneskin' pga. de smukke sølvlignende aftegninger på bladene. Planten på bundet op på bambus, og er meget pratisk hvis du gerne vil have en større plante med god højde uden at den fylder for meget i bredden. Desuden rigtig god på indeklimafronten. Planten er ca. 150 cm høj og kommer i en potte på Ø27 cm.

Mere information
  • LIDT OM PLANTEN

    Scindapsus pictus stammer fra Asien, og har smukke runde blade med sølvlignende aftegninger. I naturen vokser den op af andre træer, hvor den griber fast i barken med sine små luftrødder.

    Den kaldes også 'Måneskin' netop på grund af de fine sølv pletter på bladene. Det er en klatrende bladplante og rankerne kan med tiden blive nogle meter lange. Denne plante er opbundet på bambuspyramide. 

     

    Botanisk navn: Scindapsus pictus

    Også kendt som... Måneskin

    Familie: Araceae

    Luftrensende effekt: Høj

     

    PASNING

    Planten er nem at gå til, og kræver ikke så grønne fingre, hvis den bare placeres et godt sted. Jo lysere placering, jo tydeligere fremstår de flotte aftegninger på bladene

     

    Vanding: Lad jorden tørre ud imellem vandingerne. Planten kan sagtens tåle at være tør i et par dage, men hvis bladene mister saftspændingen og bliver slappe, er det på tide at få vandet. Små planter har som regel brug for at blive vandet oftere end store, da den lille jordmængde ofte tørrer hurtigere ud.

    Placering: Tåler skygge, men foretrækker lys uden direkte middagssol. Jo lysere placering, jo tydeligere fremstår de flotte aftegninger på bladene.

    Gødning: Gødes halvt så meget som andre planter.

    Temperatur: Planten trives godt ved rumtemperaturer på 15-30 °C. 

    Gartnerens fif: Scindapsus pictus er meget velegnet til vægmonteret eller lofthængte krukker, hvor den kan hænge udover. Bliver planten for stor, så kan du sagtens beskære den. Hvis du gør det i vækstperioden, vil planten hurtigt vokse videre. Det du klipper af kan du bruge som stiklinger og sætte i ny jord.

     

    Husk!

    Alle planter er unikke, derfor kan størrelse, form og tæthed variere. Du kan til gengæld være helt sikker på at modtage en flot kvalitetsplante fra DECOPLANT.